PROFIL
The jobs
Webprogrammør - TYPO3/PHP EXPERT
Vi har travlt – heldigvis! Derfor søger vi en dedikeret, selvstændig, løsningsorienteret, humoristisk, målrettet og ikke mindst frisk PHP/TYPO3 Expert. Vi arbejder både på fælles projekter og håndterer samtidigt hver især vores egen kundeportefølje. Vi laver hjemmesider i alle størrelser, former og formater
Vi forventer, at du…
…kender følgende områder som din egen bukselomme:
- Typo3 og PHP
Desuden ville det slet ikke være skidt, hvis du også har kendskab til:
- HTML, CSS, Actionscript, Javascript, XML, Joomla, OS Commerse osv.
…kan håndtere stramme deadlines, tekniske og kreative udfordringer og fart over feltet.
…kan fremvise eksempler på udført arbejde, fortrinsvis Typo3 og PHP men andre projekter ser vi også gerne nærmere på.
…er udadvendt, velformuleret og imødekommende. Du kan også blive hevet med ud til kundemøder, m.m.
…er vant til at arbejde selvstændigt og ligeledes kan arbejde på gruppe-projekter.
Scandesigns A/S har kontor på Esromgade i København N og beskæftiger 15 ansatte fordelt på grafiske designere, programmører, projektledere. Vi er i rivende udvikling og har høje ambitioner. Vi skaber vores egen fremtid og er alle med til at præge virksomheden i den rigtige retning. Det er vigtigt for os at have et godt arbejdsmiljø med godt humør, inspirerende kollegaer, spændende projekter og lejlighedsvise ture ud i det blå.
Lyder det som noget for dig, så ring og hør nærmere omkring jobmulighederne hos partner Martin Palmqvist på tlf. 35 39 38 33.
Ansøgning med CV og eksempler på udført arbejde modtages på job@scandesigns.dk .
